Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Sankt Hans aften i Udby Kirke 2017

Sankt Hans aften i Udby præstegårdshave fredag den 23. juni kl. 19.00

På med stråhatten og sommertøjet – og kom til midsommerfest, som da oldemor var barn.

PROGRAM

  • Kl. 19.00: En lille stund i kirken med kormusik, fællessang og en mindestund for Sankt Hans.
  • Kl. 19.30: Haven åbnes. Medbring selv et tæppe eller en stol at sidde på.
  • Kl. 20.00: Båltale
  • Kl. 20.05: Bålet tændes, og vi synger ’Midsommervisen’.
    Derefter fortsætter aftenen med sang, musik og hygge.

fire-398808_1920

Reklamer

Musik i skumringstimen 2017

DSC00429_lysere

Hver søndag aften fra 18. juni til 6. august lukker Hørby Kirke sommeren ind. Det sker med sang og musik mellem 19.30 og 20.30. Forskellige solister, musikere og ensembler optræder, ligesom vi vil synge en fælles salme eller to.

Efterfølgende vil der være et let traktement ved orglet eller uden for på plænen, hvis vejret tillader det.

Søndag den 18. juni
Alsang på Hørby Havn. Vi åbner sæsonen med et samarbejde med Hørby Bådelaug og inviterer til en stemningsfuld aften med Tuse Næs Salontrio, fællessang og bølgeskvulp i et stort telt på havnen. Øl, vand og vin kan købes til rimelige priser.

Søndag den 25. juni
Kirkens eget voksenkor og personale synger bl.a. danske sommersange.

Søndag den 2. juli
Amazing Grace. Seksmandsorkestret spiller melodier med rod i den sorte befolknings gospelrytmer og spirituals fra USA’s sydstater. Koncerten med Amazing Grace er glad, livsbekræftende, rytmisk musik med solo- og fællessang.

Søndag den 9. juli
Reformationens musikalske spor – i anledning af reformationsjubilæet vil organist ved Grundtvigskirken, Mads Høck, guide os på en musikalsk tidsrejse med virtuose orgelstykker af de store mestre.

Søndag den 16. juli
Koncert med Trio Kokadore er en farverig palet med sydamerikanske, sydeuropæiske og nordiske strøg. Musikken er af blandt andre Astor Piazzolla og Jan Johansson – arrangeret for cello, saxofon og klaver.

Søndag den 23. juli
Igen i år vil Næssets egne troubadourer, trompetist Ole Andersen og mezzosoporan Annette Simonsen, underholde med populære opera- og operettearier, nordiske sange og trompetstykker.

Søndag den 30. juli
Tenor Anders Tangaa Jensen optræder med sange og salmer inspireret af det keltiske tonesprog, som man især finder i Irland og Skotland. Han akkompagneres af sognepræst Mikkel Vale.

Søndag den 6. august
Broder Tucs Bluesband. Sognepræst Asbjørn Hansen fra Svinninge har sammen med gode venner et lille band, der denne aften spiller bluesbaserede numre fra Martin Luther til BB King.

Stillingsopslag: Gravermedhjælper

STILLINGEN ER BESAT
Gravermedhjælper
En stilling som gravermedhjælper ved Udby og Hørby Kirkegårde, Tuse Næs sogn er ledig.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, fordelt på 5 dage. Aflønningen sker på timebasis.

Vi forventer, at du:
• Er indstillet på opgaver der spænder vidt, fra rengøring i kirken til vedligeholdelse af kirke-gård og gravsteder, samt deltagelse ved kirkelige handlinger og arrangementer.
Tuse Næs Sogn har ca. 2000 indbyggere, 5 ansatte i sognet.
Sognet er kendetegnet ved et aktivt kirkeliv og stor tilknytning til lokalområdet.

Vi kan tilbyde:
• Et alsidigt job med en del udendørs arbejde.
• Et godt arbejdsmiljø.
• Et job for en person, der har den rette indstilling til et tæt samarbejde med det øvrige perso-nale.

Ansættelse sker ved Tuse Næs Sogns Menighedsråd beliggende Udby Kirkevej 2. Tuse Næs, 4300 Holbæk.

Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde ind-gået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på http://www.folkekirkenspersonale.dk. Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere uden gartnerisk uddannelse i Hovedstaden kr. 253.362 (trin 1) og kr. 258.762 (trin 2) (nutidskroner) og for øvrig land kr. 237.839 (trin 1) og kr. 243.239 (trin 2) (nutidskroner). Den årlige løn udgør for gravermedhjælpere med gartnerisk uddannelse i Hovedstaden kr. 288.997 (trin 1) og kr. 295.071 (trin 2) (nutidskroner) og for øvrig land kr. 273.070 (trin 1) og kr. 279.819 (trin 2) (nutidskroner). Der sker aflønning på timeløn.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til graver Carsten Olsen
på telefonnummer 5946 1012.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Tuse Næs Menighedsråd, Udby Kirkevej 2, 4300 Hol-bæk, eller på mail til 9192@sogn.dk.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 3.oktober 2016.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 40.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer samt børneattest.

Menighedsrådsvalg 2016

Vi har brug for et råd!

Vær med til at (be)stemme i din folkekirke.

  • En levende del af lokalsamfundet
  • Højt til loftet og lav dørtærskel
  • Ansvar, indflydelse og fællesskab

Kom til orienteringsmøde tirsdag den 13. september kl. 19 i Udby Kirkes konfirmandstue. Man behøver ikke stille op til menighedsrådet, for at deltage i mødet. Måske er du blot interesseret i hvilken retning den lokale folkekirke skal bevæge sig i de næste fire år, og hvad kirkeskatten skal bruges til. Mødets dagsorden er:

  1. Valg af dirigent:
  2. Menighedsrådets opgaver og kompetencer.
  3. Menighedsrådets arbejde siden sidste valg.
  4. Kommende opgaver for menighedsrådet.
  5. Valgregler: Opstilling af kandidatlister og afvikling af valget.
  6. Opstillingsmøde

 

Formandens skrivelse om menighedsrådet

I år skal der vælges nyt menighedsråd. Er det mon noget for dig?

Menighedsrådet består af seks medlemmer, præsten og en række suppleanter. Menighedsrådets myndighed hviler på lokalt demokrati, og derfor kan andre instanser ikke ændre rådets beslutninger, når rådet agere inden for lovgivningens rammer.

Det vil sige: Man har faktisk en del beslutningsmuligheder i et menighedsråd.

Menighedsrådets opgaver er overordnet at danne rammerne for det kirkelige liv på Tuse Næs. Mere konkret består opgaverne i

  • at administrere sognets bygninger (kirkerne, præstegården, kirkegårdene)
  • at være arbejdsgivere for kirkens ansatte (organist, sanger, gravere)
  • at medvirke ved ansættelse af præster og biskopper
  • at udarbejde budgetter og regnskaber
  • at inspirere til det kirkelige liv: igangsætte aktiviteter, værne om kirkekunst, støtte op om børnearrangementer mm

Så der er altså mange forskellige opgaver. Måske er du bygningskyndig, og kan se dine evner i spil med andre om kirkerne. Måske har du flair for tal, og vil gerne præge, hvad kirkeskatten bliver brugt på. Måske synes du, at gudstjenestelivet skal fornyes og at kirken skal gøre endnu mere for samfundets svage medborgere.

Det nuværende menighedsråd har holdt et månedligt møde (undtagen i sommerferien), og har fungeret som et arbejdsfællesskab med rum for debat kombineret med selskabelig samvær.

Tre af de nuværende medlemmer har valgt ikke at genopstille. De har siddet i menighedsrådet mellem 16 og 28 år, så de har gjort et flot lang indsats for kirkens trivsel på Næsset.

Valget fungerer således, at den 13. september 2016 holder vi opstillingsmøde. Ofte bliver man enige om en liste, hvor alle kandidaterne og suppleanterne er på. Men sommetider er der så forskellige ønsker til kirkelivet, at man laver flere lister. I sidstnævnte tilfælde skal man have et regulært valg med stemmesedler etc. Det finder sted den 8. november 2016. Er der imidlertid kun en liste ved opstillingsmødet, afholder man såkaldt fredsvalg.

Du er velkommen til at kontakte menighedsrådet eller præsten for at høre nærmere om det, at være i menighedsråd.

Venlig hilsen

Tuse Næs Menighedsråd

Formand for valgbestyrelsen Per Ove Jensen

Høstgudstjeneste

DSC01373Søndag den 4. september kl. 10 i Udby Kirke

Efter gudstjenesten er der grill, underholdning og auktion i præstegårdshaven. Maden er gratis og drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Auktion
Alle opfordres til at medbringe noget af sommerens overskud til auktionen: En pose æbler, en bakke æg, en buket blomster, en sommerbuk, en kasse fisk, en flaske hyldebærsaft …
Auktionsgenstandene kan medbringes i kirken eller afleveres i konfirmandstuen inden gudstjenesten.

Syltekonkurrence
Som et særligt tiltag i år er der syltekonkurrence med flotte præmier til vinderne. Man kan stille op i to kategorier:
Sødt (dvs. saft, marmelade, gele og syltetøj)
Surt (dvs. eddikesyltede eller mælkesyregærede grøntsager)

Deltagerne skal aflevere et glas eller en flaske med det syltede. Dette bortauktioneres efter konkurrencen. Desuden skal man aflevere et lille glas smage-sylt til juryen. Juryen vurderer det indleverede ud fra følgende kriterier:

  • Smag og konsistens
  • Glassets pynt
  • Opfindsomhed

Overskuddet fra såvel syltekonkurrencen som auktionen går til Kirkens Korshærs arbejde – så husk også penge.

Velkommen

Sankt Hans Aften

Sankt Hans Aften i Udby Præstegårdshave
– midsommerfest som da oldemor var barn –
Programmet for aftnen, som man kan deltage i efter behag, er:
Kl. 19: En stund i kirken med kormusik og fællessang
Kl. 19.30: Haven åbnes. Medbring selv et tæppe eller en stol at sidde på.
Kl. 20: Båltale
Kl. 20.05: Bålet tændes og vi synger Midsommervisen.
Derefter fortsætter aftnen med musik, sang, skumfiduser og snobrød.
Man kan købe øl, vand og vin i haven, men er også velkommen til selv at medbringe.

Tour de Tuse Næs

Starten går søndag den 12. juni kl. 13 fra Udby Kirketorv

Tuse Næs Kort

tuse naes håndtegnet kort

Igen i år afholder kirken det navnkundigt cykelløb fra forrige årtusind

Ruten er tilrettelagt, så man får en rundtur på Næsset og både ser oldtidsminder og seværdigheder.

Den fulde rute er omtrent 36 km, men det er nemt at afkorte turen, hvis man ønsker det.

Der vil være informationer og forfriskninger undervejs.

Både børn og voksne er velkomne.

Det er gratis at deltage. Af hensyn til diplomer og mængden af forfriskninger er tilmelding nødvendig senest fredag den 10. juni hos sognepræst Mikkel Vale, email: miva@km.dk telefon: 59 46 10 78

Skovens Dag 1. maj

Skovens dag 1. maj i Bognæsskoven

Kl. 12.30: guidet tur med biolog Finn Bjerregaard

Vi mødes ved parkeringspladsen

Bognæsskovens levende fortidsminder

Den danske flora er rig på planter, som gennem tiderne er kommet hertil, fordi vores forfædre har bragt dem til landet. De har spillet en rolle i hverdagslivet som nytteplanter – til redskaber og tekstiler, som køkken- og krydderurter, lægeplanter eller de har måske i sin tid været tillagt egenskaber relateret til tro eller overtro. De tidligere klostre har om nogen beriget Danmarks vilde flora med nye arter. I dag finder vi dem spredt til naturen som ”de levende fortidsminder”, der alle har en historie at fortælle.

Kl. 14: Skovgudstjeneste ved Alterstenen

ved sognepræst Mikkel Vale og messingblæsere fra Nykøbing Stadsorkester. Efter gudstjenesten har kirkens aktivitetsudvalg sørget for kage, medbring selv kaffe.

Velkommen