Kategoriarkiv: Nyheder

Småkagekonkurrence

” – og der lugter brunt og brændt – ”

småkagekonkurrence

Tuse Næs Småkagekomité inviterer til julesmåkagekonkurrence søndag den 13. december i Udby Kirkes konfirmandstue. Man kan deltage i tre kategorier.

  • Traditionelle danske julesmåkager
  • Udenlandske julesmåkager
  • Den frie kategori, hvor der både er plads til konfekt og andre delikatesser

Deltagerne afleverer mellem kl. 14 og 14.30 en kagedåse med småkager. Den bortauktioneres efter konkurrencen. Overskuddet går til Kirkens Korshær. Desuden skal man aflevere tre smage-småkager til juryen.

Juryen vurderer kagerne, mens der i kirken er Christmas Carol Singalong (fra 15 til 16). Derefter er der kåring, præmiering og auktion.

Følgende kriterier bedømmer juryen kagerne på:

  • Smag og konsistens
  • Kagens udseende
  • Kagedåsens udseende
  • Helhedsindtryk
  • Opfindsomhed
  • Troskab overfor traditionen

Alle er velkomne til at deltage – også i flere kategorier.

Hilsen

Småkagekomitéen

Reklamer

Om døden, begravelser og bisættelser

I det første halve år af 2015 har kirkeklokkerne ringet lidt rigeligt på Tuse Næs. Der har været mange dødsfald, og vi har mødt mange sørgende efterladte. Nogle har været meget afklarede om hvad der skulle ske, andre i vildrede.

  • Skal det være begravelse eller bisættelse?
  • Kan kisten stå i kirken eller kapellet?
  • Må man have kisten åben og se den afdøde inden højtideligheden?
  • Hvor skal gravstedet være?
  • Hvilke salmer skal man synge?
  • Hvad koster det?
  • Hvad skal begravelsestalen handle om?

Det er gode spørgsmål. Men spørgsmålene afslører nok også, at vi lever i en tid, hvor der er stor berøringsangst for døden. I gamle dage var dødeligheden større, og ofte døde man hjemme og ikke på hospitalet.  Som et tydeligt tegn på at døden var mere nærværende i middelalderen, var udgivelsen af bøger kaldet Ars Morendi: Kunsten at dø. I disse bøger gives der gode råd om, hvad man skal gøre, når man nærmer sig livets afslutning. Den døende skal forsone sig med Gud og mennesker. Betale den gæld han har. Fordele arven, så man efterfølgende undgår arvesplid og mange andre vejledninger.

Det at overveje og planlægge, hvordan vi skal herfra, kan opfattes som selviscenesættelse, men ofte er det omsorgen for de efterladte, der gør, at man finder nogle yndlingssalmer og reserverer gravsted.

Når der er dødsfald i familien eller vennekredsen er der mange spørgsmål og tanker, både åndelige og praktiske. Vi kan ikke berøre dem alle her, så tøv ikke med at kontakte graveren eller præsten.

Bisættelse eller begravelse

I disse år er det omtrent 75 procent, der bliver kremeret i Danmark. Vores forfædre i bronzealderen tog afsked med deres døde ved ligbrænding, mens det i lange perioder af den kristne historie ikke har været tilladt. I 1800-tallet kom det frem igen og blev godtaget blandt andet på grund af dårlige kirkegårde og epidemier.  Men ligbrænding blev også associeret med en særlig mennesketype: Fritænkeren. Mennesker, der ikke passede ind i de etablerede kasser. Mennesker, hvis ånd var fri og ikke bundet af fordomme og småborgerlighed. Personificeret ved den engelske romantiske digter Percy Shelley, der i juli 1822, inden han fyldte 30 år, druknede i Spezia bugten i Norditalien, og blev kremeret, hvor han skyllede op på stranden i overværelse af kunstnervenner, blandt andet den store digter Lord Byron.

I 1892 blev ligbrænding tilladt i Danmark. I dag foregår det mest på Fælleskrematoriet for Sjælland og Lolland-Falster i Ringsted. Den kirkelige ceremoni ved en bisættelse minder meget om en begravelse, blot finder jordpåkastelsen sted i kirken og ikke ved graven.

De mange gravhøje på Tuse Næs minder os om, at også vore forfædre jordfæstede deres døde.  Og stadig er der især i landsbyer landet over tradition for at bære sine kære ud til det sidste hvilested i den jord, hvor deres forældre og bedsteforældre ligger. Der er tradition for, at man bliver begravet med hovedet mod vest, så man kan se mod øst og mod morgensolen. Inspirationen for denne skik kommer fra Bibelen, hvor der står, at når Jesus kommer igen for at hente os hjem til Paradis, så kommer han fra øst.

Valg af kirkegård

I Danmark har man lov til at vælge en gravplads på en kirkegård i den kommune man bor i. Jordlejen er gratis i den tid, hvor graven er fredet (10 år for urner og 30 år for kister). Mange vælger at reservere et gravsted ved at betale jordleje og vedligeholdelsesudgifter.

På Tuse Næs har vi tre kirkegårde. I Udby er der den klassiske gamle landsbykirkegård rundt om kirken og den nye kirkegård på Udby Kirkevej fra 1883. Ved Hørby Kirke er der en lidt mere parklignende kirkegård, der ligger uforstyrret mellem marker og store træer.

Økonomi

Mange bliver overraskede over at der er så mange udgifter ved et dødsfald, men man kan i stor udstrækning selv være med til at bestemme omkostningerne. Fra kirkens side skal det understreges, at man kommer lige så godt herfra og hjem til Gud, om man bruger få eller mange midler. Den kirkelige ceremoni er gratis.

Jordbegravelser kan ofte være billigere end bisættelser. Det skyldes at man sparer en del på transport og krematorieafgift. Til gengæld er der måske flere udgifter ved gravstedsvedligeholdelse, med mindre man selv står for det. Det må man gerne, man skal blot overholde kirkegårdens vedtægter om beplantning, ukrudt og pynt. Ved græsgrave er det dog obligatorisk at vores graver står for vedligeholdelsen.

Hvis ikke man selv ønsker at vedligeholde gravstedet kan vedligeholdelsen betales enten ved en årlig regning eller ved en såkaldt legataftale, hvor man betaler en sum penge for en aftalt periode. Pengene kan tages af boet, hvorved man sparer arveafgiften.

Det er vigtigt, man kontakter graveren for at få oplyst de nærmere muligheder og priser for vedligeholdelse.

Ved begge kirker er der kapeller. Det er en gammel smuk tradition, at have kisten stående her i dagene indtil den kirkelige højtid. Det kan man stadig vederlagsfrit, dog skal man tage hensyn til årstiden.

Begravelsestalen, blomster, salmer og musik

Ved den kirkelige ceremoni støtter vi os til århundreders nedarvede visdom og forsøger sammen at sætte en ramme af ord, toner, måske lys og blomster, der udtrykker sorgen og det særlige ved den afdøde. Højtideligheden er en afsked, men også en tak for det gode, der kom gennem den afdøde – og ikke mindst er det også en samling om det kristne evighedshåb: At døden ikke skal have det sidste ord, men at den afdøde er kommet hjem til et liv hos Gud.

Talen består typisk af en lille refleksion over et bibelsted og en levnedsskildring. Da præsten sjældent kender den afdøde indgående, opstår den biografiske del af talen ofte i et samarbejde med de pårørende. Nogle kan godt lide en præcis levnedsskildring, næsten som en leksikonartikel, andre foretrækker blot at få nævnt et par personlige træk. Men lige meget hvor lidt eller hvor meget der skal siges støtter præsten sig til disse to principper: 1) Den afdøde kan ikke komme med sin udlægning af sagen. Derfor skal det altid være meget sobert. 2) Vi har i den lutherske verden det menneskesyn, at vi alle sammen har fejl og svigter af og til. Derfor kan talen heller aldrig være en rendyrket helgenkåring.

Til en begravelse synger man 3 eller 4 salmer. De vælges i samråd med præsten. Man kan vælge nogle, hvor teksten siger noget rammende om det at være menneske, om døden og om Gud. Man kan også vælge salmer, der betød noget særligt for den afdøde, for familien eller vennekredsen. Men vigtigst er det, at man vælger salmer, der er gode at synge sammen. Der er altid en organist og en sanger, der støtter salmesangen, og de vil også gerne opfylde særlige musikalske ønsker i et omfang, der står mål med den forberedelsestid, de har til rådighed.

Der er mange flere spørgsmål, vi kunne behandle her f.eks. Hvad symboliserer de forskellige blomster? Hvorfor er kirkedørene så smalle, så det kan være vanskeligt at få kisten ud? Hvordan får man bearbejdet sorgen og savnet? Men, som allerede skrevet, så er man altid velkommen til at kontakte graverne eller præsten.

Musik i skumringstimen

DSC01984

Musik i skumringstimen

Igen i år åbner vi Hørby Kirke hver eneste søndag aften i højsommeren til en lille musikalsk stund. I kirken kan man tænde et lys, bede en bøn eller sidde lidt i stilheden inden aftenens musik begynder.

Mellem 19.30 og 20.30 er der musik, der bliver efterfulgt af et enkelt traktement ved orglet eller, hvis vejret tillader det, udenfor.

I år er sommerens program en mangfoldig buket, med det fællestræk, at næsten alle musikerne er lokale. Man vil både kunne opleve klassisk musik, jazz og viser. Og en mangfoldighed af instrumenter, vi ikke så ofte hører i kirken: guitar, cello, klarinet, trompet og saxofon. Vi skal høre helt unge musikere, der tager deres første vandringer i musikkens rige og erfarne musikalske kosmopolitter.

Og ikke mindst skal vi selv stemme i på en fællessang eller to.

Der er fri entré til alle skumringstimerne

Søndag den 21. juni

Musik med kirkens voksenkor, organist, sanger og præst. En skærsommeraften med både dansk, engelsk og latinsk kirkemusik.

Søndag den 28. juni

Sorrig og glæde. Duo Adore besøger Næsset og fylder kirken med tonerne fra saxofon og cello. Duoen består af Therese Adorjan Ankjær og Per Egholm som til daglig udgør Tuse Kirkes musikforsyning (sanger og organist).

Søndag den 5. juli

Jeg gik mig ud en sommerdag med Pynt Dahl Kvartet. De fire unge musikere spiller nordisk jazz, både nyere og ældre stykker og både klassikere og egne kompositioner.

Søndag den 12. juli

Omveje – en musikalsk, åndelig vandretur. Lasse Jonsson er uddannet som klassisk guitarist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Denne aften spiller og synger han sine egne danske sange for os. De er opstået i en smeltedigel, hvori der er lagt klassiske guitarstrenge, flamencosko og en stor skefuld eksistentialisme.

Søndag den 19. juli

Klassisk musik. En aften hvor Kirsten Sørensen spiller orgel, Lars Aabo, klarinet, og Annelies van der Meer synger.

Søndag den 26. juli

En yndig og frydefuld sommertid. Viser og åndelige sange om natur, kærlighed og sommer fremført af Næssets egne navnkundige troubadurer: mezzosopran Annette Simonsen og trompetist Ole Andersen. Og i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødsel får vi også et par sange skrevet af ham.

Søndag d.2. august

Baggårdens Bolsjer. Drivende sentimentale viser sunget og spillet af Erling Olsen (harmonika), Sven Foghmar (guitar) og Ole Ramskov Jensen (sav)

Søndag den 9. august

Verden rundt med Meer Musik. En aften med kormusik, både klassisk, egne værker og folkemusik fremført af de ti sangere i kammerkoret Meer Musik.

 

 

Hvem er spagettiguden?

Spagettigudstjeneste fredag den 16. januar kl. 16.30

”Hvem er spagettiguden?” spurgte Jakob på 6 år, da jeg fortale ham, at vi skulle have spagettigudstjeneste, og jeg måtte så forklare ham, at en spagettigudstjeneste egentlig bare er en lille gudstjeneste for børn og barnlige voksne, og at den hedder sådan, fordi vi bagefter spiser spagetti sammen. Det gør vi, fordi det er godt at dele et måltid og få snakket både om almindelige ting, men også de store spørgsmål. Børn kan blive trætte af al den snak, så derfor har vi altid et kreativt hjørne i konfirmandstuen. Her har vi blandt andet støbt tinkors, lavet juledekorationer og dyppet stearinlys. Velkommen. Gratis adgang. Ingen tilmelding.

Børn skal vide, at de kan tro på Gud

“Børn skal vide, at de kan tro på Gud” Det kan lyde som en selvfølgelighed. Det er det også i teorien, men når det kommer til praksis, er der nok mange af os voksne, der står meget famlende over for, hvordan vi skal fortælle børn om vores livsværdier og om Gud. Lokalt har vi i Kirkerne på Tuse Næs prøvet at hjælpe ved at holde børnegudstjenester (spagettigudstjenester), have konfirmationsforberedelse, og have spire- og børnekor. Dertil er der også tradition for skole-kirkesamarbejde, der dog ikke må indeholde forkyndende undervisning.

I oktober vedtog landets biskopper, at alle sogne i Danmark skal tilbyde børnekonfirmandundervisning – det, der mange steder bliver kaldt mini- eller juniorkonfirmander. Det er et kortere undervisningsforløb, der vil komme til at finde sted efter skoletid, og en enkelt eller to lørdage. Det vil i foråret blive tilrettelagt for og tilbudt børn i 4. klasse.

Vi håber I vil tage positivt imod invitationen. Vi i kirken vil meget gerne hjælpe jer forældre med at give jeres børn noget at håbe på. Vi vil gerne lære dem om vores kristne arv. Og ikke mindst vil vi gerne have nogle hyggelige stunder i kirken sammen.

Graverboligen ved Hørby Kirke er til salg

Måske har du undret dig over at se ejendomsmæglerens skilt ved Hørby Kirke. Det skyldes, at vi i menighedsrådet har vurderet, at det er mest hensigtsmæssigt at bruge vores resurser på færrest mulige bygninger: Kirkerne og præstegården.

Det er folkekirkemedlemmernes penge og bygninger, som vi forvalter, så der er regler for hvordan sådanne bygninger skal holdes og sælges. Vi forsøger at gøre det i overensstemmelse med gældende regelværk.   Når bygningen er solgt skal menighedsrådet finde nye faciliteter til graveren og de maskiner og det værktøj, der skal til for at holde kirkegården.

Graverboligen er et af de få huse, der ligger, hvor den oprindelige Hørby landsby lå.

DSC01841

Høstgudstjeneste

Høstgudstjeneste med efterfølgende grill, underholdning og auktion i præstegårdshaven

DSC03735

Søndag den 7. september kl. 10 holder vi et brag af en høstgudstjeneste i Udby Kirke. Børne- og voksenkorene synger med, og konfirmanderne introduceres for kirken. Efterfølgende er der grill, underholdning og auktion i præstegårdshaven. Maden er gratis, drikkevarer kan købes til rimelige priser.

Det er dejligt, hvis I medbringer noget af jeres høstudbytte og overskud til auktionen: måske et glas syltetøj, et dusin squash, en bakke æg, en sommerbuk, en halmballe, eller en kasse fisk… Auktionsgenstandene kan medbringes i kirken eller de kan afleveres i konfirmandstuen en halv time inden gudstjenesten.

Overskuddet fra auktionen går til Kirkens Korshærs arbejde i Holbæk – så husk også penge.

DSC02727

 

Kom og syng i kor!

  • Sundere end vin
  • Sjovere end fitness
  • Billigere end terapeuter
    – det ene behøver dog ikke udelukke det andet.

DSC01994

Hver torsdag aften øver voksenkoret i konfirmandstuen i Udby. Det er åbent for alle, og det er rigtig godt for nye sangere at begynde ved starten af sæsonen den 21. august. Vi hygger os og synger sammen. I år har koret været med til at synge Bachs Johannes Passion i Holbæk, og vi har sunget til nogle af de kirkelige højtider (Mariæ bebudelsesdag og Pinsen). Efterårets repertoire er ikke fastlagt endnu, dog er det sikkert, at vi mod slutningen af året skifter navn til The Christmas Carols Society of Tuse Næs. Gæt selv hvorfor. Har du lyst til at være med, så hold dig ikke tilbage, men ring eller skriv til vores organist og korets dirigent Annelies van der Meer.

Email: annelies_van_der_meer@hotmail.com. Tlf: 61 60 93 38

Om den nye gudstjenestestruktur

At gå i kirke er som at ta’ på fisketur

DSC02121

Gudstjenestens form bølger og forvandles, for den er hverken kommet med fax fra himlen eller dikteret af Jesus, men derimod lagt i hænder, hjerte og mund på mennesker, der har levet til forskellige tider og under forskellige vilkår.

Nu har jeg læst den brugerundersøgelse af kirkelivet igennem, som vi iværksatte i foråret, og derfor har vi lavet lidt om på gudstjenestelivet. For med en omskrivning af et bibelvers kan man sige: Mennesket er ikke til for gudstjenesten skyld, men gudstjenesten for menneskets skyld. Sagt med andre ord: Gudstjenesten skal passe til samtidens mennesker.

Det er sagt, at det, at gå i kirke er lidt som at tage på fisketur. Sommetider fanger man ikke noget, andre gange en flot laks. Som nybegynder kan man være heldig at få en stor fangst, men man kan også fiske forgæves. Som trænet har man lidt større forudsætninger for at få bid.

Selvom der både er dyb kunst og høje tanker i spil i gudstjenesten, behøver det egentlig ikke at være så kompliceret. Jeg bliver glad på en elementær måde hver gang nogle vil være i kirken med mig: Vil være med til at takke for ugen, der er gået, vil være med til at bede for de ting, der bekymrer os hver især, vil være med til at synge salmer, og bare sidde i fred og ro en times tid på bænkene, og høre, hvad Gud vil med vores liv.

På baggrund af brugerundersøgelserne ændrer vi gudstjenestelivet på disse fire måder:

  • Højmessen vil fremover være hver søndag kl. 10
  • Ved nadveren bruger vi alkoholfri druesaft
  • Der bliver en fast struktur i fordelingen af gudstjenester mellem Udby og Hørby, således at første og tredje søndag i måneden er det i Udby, anden og fjerde søndag i Hørby. I tilfælde af fem søndag skiftes kirkerne. De særlige helligdage (jul, påske, pinse) bliver ikke påvirket af strukturen.
  • Der er både en åbenhed mod nye gudstjenesteformer og en glæde ved den klassiske tradition på Tuse Næs. I stedet for at sige enten-eller har vi valgt at tilrettelægge gudstjenestelivet efter den pragmatiske løsning: både-og. Både det traditionelle og det nye.
  1. søndag i måneden: Bøn og brunch – en gudstjeneste med et nutidigt udtryk for børn og voksne, med efterfølgende brunch i konfirmandstuen.
  2. søndag i måneden: Klassisk højmesse – i traditionens favn
  3. søndag i måneden: Klassisk højmesse – i traditionens favn
  4. søndag i måneden: ”Hele verden lovsynger Herren” højmesse inspireret fra andre lande og traditioner.

Hvis du gør dig nogle tanker og har nogen idéer om kirkelivet, er vi blandt medarbejderne og i menighedsrådet altid interesseret i at høre dem.

Venligst Mikkel Vale